Logeringen
Mads Heindorf har kreeret Logeringen til Maria, der består af tre kædeled.
Her er lidt historie om logen og de tre kædeled:
Odd Fellow ordenen blev stiftet i Amerika af Thomas Wildey i 1819 og i begyndelsen af 1870’erne blev den indført til Europa - den blev indført i Danmark af Juilius Meyer i 1878.
Der findes flere teorier for, hvorfor ordenen hedder Odd Fellow (“underlig fyr”). Ordet Odd menes at komme fra det tidlige “Oath” (Ed) og ordet Fellow betyder fælle. Man kan derfor oversætte det til “Edsfælle”.
De tre kædeled betegner det bånd af Venskab, Kærlighed og Sandhed som binder os sammen og fastslår det livsprincip, vi bør leve efter. Det midterste led symboliserer kærligheden som det bærende led. Uden kærligheden vil ingen af de andre begreber slå rod i menneskets sind.
Da ordenen blev skabt, var nødden stor og dens bud var derfor:
- At besøge de syge,
- Hjælpe de trængende,
- Begrave de døde
- Og opdrage de forældreløse.
I dag er der hjælp til ovenstående fra offentlig side og Ordenen hjælper i stedet med bidrag til humanitære formål.
Comments
0 Comments