Master Class
Vores udvalg af smykkekurser strækker sig fra hyggelige hobbydage til coaching, som man kan starte en karriere med. Vi har samlet det hele under navnet Master Class, da det sker under kyndig ledelse eller tilsyn af Mads Heindorf selv.
Master Class hos os er perfekt både for dig, der vil snuse lidt til guldsmedehåndværket og for dig, der har besluttet sig at arbejde professionelt med det. Men du behøver ikke at beslutte dig på forhånd. Du kan tage kurserne lidt ad gangen, som det passer dig – og så måske alligevel ende med at have dit eget firma.
Smykkekurserne indeholder mange forskellige emner – fra begynderhåndværk til business planer for din egen virksomhed. Mulighederne er uendelige.
Kontakt os for at høre nærmere. Der er også et kursus til dig, ellers laver vi det.
BLIV GULDSMED FOR EN DAG
På vores individuelle kurser kan du lære mange forskellige teknikker inden for guldsmedefaget. Samtidig kan du bruge dine tillærte færdigheder til at skabe dit helt eget smykke.
Kurset er for alle, om du er nybegynder eller øvet. Her får du din egen plads i vores værksted. Hvad du skal lave, afhænger af dine ønsker og den tid, som du har til rådighed. Jo længere tid - eller jo flere gange - jo mere kan du lære.
HVAD KAN JEG LÆRE?
Du kan f.eks. lære at designe, lodde, save, polere eller skabe særlige overfladestrukturer på metallerne. Du kan også blive introduceret til arbejdet med indfatning af sten, voks, støbning, gravering og meget mere. Hvis du ønsker at starte din egen forretning op kan du desuden lære om produktion, kalkulation, indkøb, markedsføring og lignende.
Du er altid velkommen til at medbringe tegninger og ideer til inspiration. Så kan guldsmeden rådgive dig omkring, hvad der er realistisk for dig at nå i forhold til tid, materialer og måske komme med alternative løsninger til, at det hele kan hænge sammen.
LAV JERES EGNE VIELSESRINGE
Hvorfor ikke gøre den store dag endnu mere personlig? Som noget helt særligt tilbyder vi, at I kan komme ind i værkstedet og være med til at skabe jeres egne vielsesringe. Så bliver man helt bogstaveligt smedet sammen...
Udgifterne til materialer afholder du selv alt efter forbrug. Hvis du f.eks. vælger at arbejde i nyt sølv, vil metalprisen som regel ligge mellem 250,- til 500,- kr. Vi har er stort lager af ædelstene - både diamanter, rubiner, safirer, smaragder, perler og meget mere, som du har mulighed for at købe fra. Hvis du ønsker at medbringe dit eget guld, sølv eller ædelstene, er der også mulighed for det. Vi gennemgår materialerne på dagen og lægger en plan for, hvordan det kan gøres bedst.
-
Eneundervisning: Her tilbyder vi individuel undervisning, hvor du kan arbejde med alle typer opgaver inde for guldsmedefaget. På dagen er du den eneste kursist i værkstedet og du får tilknyttet en guldsmed, som underviser dig hele dagen.
Pris for eneundervisning:
4 timer = 4.800,- kr
5 timer = 6.000,- kr
6 timer = 6.400,- kr
7 timer = 7.400,- kr
8 timer = 7.600,- kr
Datoer for eneundervisning fastlægges efter aftale. Kontakt os for at høre om ledige datoer. Vi tilbyder eneundervisning på engelsk.
-
Mini-hold: Her er I op til 3 kursister på værkstedet samtidig. I får en fast guldsmed tilknyttet, som underviser jer hele dagen. På dette kursus tilbyder vi ligeledes, at I kan arbejde med alle typer af opgaver inden for guldsmedefaget.
Pris for mini-hold pr. deltager:
4 timer = 2.400,- kr
5 timer = 3.000,- kr
6 timer = 3.200,- kr
7 timer = 3.700,- kr
8 timer = 3.800,- kr
Datoer for mini-hold fastlægges efter aftale. Kontakt os for at høre om ledige datoer. Vi tilbyder også mini-hold på engelsk.
-
Gruppeundervisning: Er I en gruppe, som ønsker at komme på kursus sammen, lukker vi en del af værkstedet af til jer, og guldsmedene vil være klar til at hjælpe på dagen. Vi har normalt plads til 13 deltagere og kan udvide med op til 19 pladser ialt. Holdundervisning for grupper som tilmelder sig samlet:
Minimum 5 deltagere - pris pr. deltager:
2 timer = 1.500,- kr
4 timer = 2.000,- kr
6 timer = 2.400,- kr
8 timer = 2.700,- kr
Minimum 10 deltagere- pris pr. deltager:
2 timer = 1.325,- kr
4 timer = 1.700,- kr
6 timer = 2.000,- kr
8 timer = 2.225,- kr
-
Små kurser for grupper med kombineret rundvisning á minimum 10 deltagere:
2 timer = 800,- kr. pr. deltager
4 timer = 1.600,- kr. pr. deltager
Datoer for grupper, der tilmelder sig samlet, fastlægges efter aftale. Kontakt os for at høre om ledige datoer.
-
Ugekurser: Vi tilbyder også længere ugekurser, hvor du er på værkstedet 5 dage om ugen, i 4 timer dagligt. Her er I op til 3 kursister på værkstedet samtidig. Du sættes i gang af en af værkstedets guldsmede, på dagen, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål, samt få hjælp til opgaver.
Pris for ugekurser pr. deltager:
1 uge = 7.200,- kr
2 uger = 13.600,- kr
3 uger = 19.200,- kr
4 uger = 24.000,- kr
5 uger = 28.000,- kr
6 uger = 31.200,- kr
Datoer for ugekurser fastlægges efter aftale. Kontakt os for at høre om ledige datoer.
PRAKTIKOPHOLD
Vi tilbyder i sjældne tilfælde praktikophold på minimum 6 måneder. Hvis du har en drøm om at blive guldsmed og ønsker en oplevelse af hvordan det er at være med i hverdagen på et guldsmedeværksted, så er du velkommen til at sende en motiveret ansøgning til hr@madsheindorf.dk
SIKKERHED
Af sikkerhedsmæssige hensyn har vi brug for at se billed-id (kørekort eller pas) og sygesikringskort med adresse for at give adgang til værkstedet.
PRAKTISK INFO
Undervisningen foregår normalt på hverdage mellem kl. 10:00 til 18:00 eller lørdage mellem kl 10:00 til 15:00.
Ved kurser I hverdagene, kan du samtidig se, hvordan de andre guldsmede arbejder på værkstedet.