Smykkekursus, eneundervisning

Mads Heindorf Jewellery

4.800,00 DKK

BLIV GULDSMED FOR EN DAG

På vores individuelle kurser lærer du nogle af de mest basale teknikker inden for guldsmedefaget. Samtidig kan du bruge dine færdigheder til at skabe dit helt eget smykke.

Der er tale om ene-undervisning, hvor du får din egen plads i vores værksted. Hvad du skal lave afhænger af dine ønsker og den tid, du har til rådighed. Jo længere tid - eller jo flere gange - jo mere kan du lære.

HVAD KAN JEG LÆRE?
Du kan f.eks. lære at lodde, save, polere eller skabe særlige overfladestrukturer på metallerne. Og vælger du at tage mange timer, kan du også blive introduceret til arbejdet med indfatning, voks, støbning, gravering og reparationer.

LAV JERES EGNE VIELSESRINGE
Hvorfor ikke gøre den store dag endnu mere personlig? Som noget helt særligt tilbyder vi, at I kan komme ind i værkstedet og være med til at skabe jeres egne vielsesringe. Så bliver man helt bogstaveligt smedet sammen...

MATERIALER
Udgifterne til materialer afholder du selv alt efter forbrug. Hvis du ønsker at medbringe dit eget guld eller sølv, er der også mulighed for det.

Undervisningen foregår på hverdage mellem kl. 10 og 18.
For kurser på lørdage beregnes et tillæg på 30%.

Send os en mail, hvis du kunne tænke dig at lære lidt af vores ædle fag, eller hvis du har spørgsmål til kurserne.

Share this